NETVÆRKSSPONSOR I AGF SIDEN 2019

Et godt lokalsamfund bygger på sociale initiativer og aktiviteter, der bidrager til en kulturel tilknytning og fællesskabsfølelse. AGF er årligt et samlingspunkt for mere end 600.000 aarhusianere og betragtes dermed som et stort fællesskab. Dette samlingspunkt genererer et levende og energisk lokalsamfund og bidrager positivt til Aarhus by. Aarhus by spiller bestemt også en rolle for direktør for ALPHA Containers, Tina Ruskjær:

”Jeg mener, at det er en vigtig samfundsmæssig opgave at bakke en lokal klub som AGF op, og derfor ønsker vi naturligvis at vise vores støtte til klubben. Vi har bemærket AGF’s engagement i Aarhus og har set nogle gode resultater i forhold til en positiv og social udvikling. Udover udviklingen af talenter ser vi også, at AGF har gode sociale tiltag i form af aktiviteter og oplevelser for børn, familier og udsatte. Og derudover er det jo skønt at se, at det går rigtig godt for AGF,” fortæller Tina Ruskjær.

AGF indgik i 2018 flere forskellige CSR-samarbejder, hvilket betød, at de i 2018 havde fokus på fire faste CSR-samarbejdspartnere: FC Grønnegade, MOT-skolerne, Trygfondens Familiehus og Vivas projekt GOALS FOR LIFE. Projektet FC Grønnegade hjælper socialt udsatte, der får lov til at prøver kræfter med fodboldspillet. Det skal hjælpe til med at styrke den positive udvikling for den enkelte.

NETVÆRK MED FOKUS PÅ VÆRDISKABELSE

Sponsoratet er både givende for ALPHA Containers og for AGF. Når man sponsorerer AGF, bliver man en del af en netværksgruppe. Det betyder, at man som virksomhed tilslutter sig en af AGF’s 7 netværksgrupper, der i øjeblikket har over 200 medlemmer.

”Vores mål med AGF Aarhus Netværk er at etablere et unikt samarbejde mellem vores sponsorer, så de kan dele erfaringer på kryds og tværs og udvikle forretningsmuligheder ved hjælp af netværket. På den måde skaber vi værdi for sponsorerne udover de sportslige begivenheder,” forklarer Nete Steiniche, der er sponsorkoordinator for AGF.

ALPHA Containers er en del af en af de 7 netværksgrupper og indgår dermed også i en tæt dialog med flere østjyske virksomheder. Tina Ruskjær mener, at det bærer frugt for medlemmerne i netværket:

”I AGF Aarhus Netværk indgår vi i et erhvervsnetværk, hvor alle virksomheder hver især kan bidrage med deres viden og erfaring fra forskellige brancher. Det er udbytterigt, at vi som lokale virksomheder kan drage nytte af hinanden, så vi i Østjylland kan være sammen om at skabe vækst, der er til gavn for de lokale virksomheder,” mener Tina Ruskjær.

ALPHA Containers benytter blandt andet netværket til at sparre med andre virksomheder og hjælpe dem, der har behov for forskellige opbevaringsløsninger, hvor containere kan være en hjælp.

LANDSDÆKKENDE CONTAINERSERVICE

Hos ALPHA Containers tilbyder vi en bred vifte af containere til både privat og erhvervsmæssig brug – og vores service er landsdækkende. Vores brede sortiment af containere er både til salg og til leje. Netop leje er efterhånden blevet et kerneområde, fordi leje- og leasingservicen vokser år for år. 

Med depoter på både Sjælland, Fyn og Jylland er vores kunder i gode hænder – de mange depoter gør nemlig, at vi kan levere containere hurtigt og til en attraktiv pris. Hvad enten der er brug for et lager, hjælp til flytning, byggepladser eller andet, så kan vi levere en container til formålet.

Med vores mange års erfaring inden for containerbranchen, er vi eksperter på området – lige fra isolerede containere og køle-/frysecontainere til kontorcontainere og sidedørscontainere. Derudover har vi også arbejdet med specialindretning af containerne til kontormiljøer, teknikhuse, lagercontainere og rensningsanlæg. Og for nylig har vi specialindrettet omklædningsfaciliteter til et fitnesscenter.

Hos ALPHA Containers er kunden i centrum. Det betyder, at vores kunder altid kan få den hjælp, de har brug for, når de mangler en container. Vi hjælper også med finansieringen, hvis kunden ønsker en leasingaftale. Og så er vi altid omhyggelige med at finde den container, der passer til den enkelte kundes behov, krav og ønsker.

*Billede af Aarhus Stadion tilhører AGF og original kan ses ved at klikke her.

Vi har også et sponsorat af container til indsamling af legetøj, læs mere om det her.

Lej eller køb en container med hurtig levering i hele Danmark

Fra Gedser til Skagen

VI LEVERER I
HELE DANMARK

Uanset hvor du bor, kan vi levere en container til dig. Og med mere end 30 depoter rundt omkring i landet, er vi aldrig langt væk – det betyder susende hurtig og ikke mindst billig levering (du kan se depoternes placering på kortet).

Giv os 1-2 hverdage, så står containeren hos dig ?

FORTÆL MIG MERE

Få et ganske
uforpligtende tilbud

Få et tilbud til:
Vi gi’r en lås, når du lejer en container. Du får vores bedste forsikringsgodkendte lås med i prisen – så du kan opbevare dine ting med ro i maven.

    persondatapolitik.
    Få et tilbud