LEJE, KØB, SALG OG LEASING AF
CONTAINERE TIL PRIVAT & ERHVERV

PROJEKT: Containere med lagertanke til Kemira

Læs om vores projekt med lagertanke til Kemira

Stadig flere virksomheder får smag for specialindrettede containere, som kan anvendes til alverdens formål. ALPHA Containers har i den seneste tid leveret high cube containere til den finske koncern, Kemira.

Container med lagertanke
Container med indbygget lagertank

ALPHA Containers mærker stærk efterspørgsel på specialindrettede containere, og oplever i højere grad, at containere bruges på alternativ vis. Kemira er en global kemikaliekoncern, der blandt andet producerer kemikalier til vandbehandling. Kemira har modtaget både nye 20’ og 40’ high cube containere af ALPHA Containers. Containerne har siden hen fået indbygget kemikalietank med niveaumåler, opsamlingskar, doseringspumpe, eltavle, varme og nødbruser, hvilket vil sige, at containerne sikkert kan opbevare og dosere koagulanter eller anden kemi til vandbehandling. ALPHA Containers’ store udvalg af containere sikrer, at man som kunde kan få opfyldt sine behov og ønsker udførligt, og dette er noget, som Bo Vilhelmsen, salgssupport, I&W Danmark, har bidt mærke i.

“Samarbejdet med ALPHA har fungeret godt. Ud fra Kemira’s præferencer for farve og størrelse, tilbyder ALPHA den container man skal bruge, og herefter har alt fungeret upåklageligt fra ordreafgivelse til levering af containerne,” fortæller Bo Vilhelmsen.

Container med lagertank
Sådan ser containeren ud indvendigt

Man kan som kunde altid forvente, at ALPHA Containers’ sætter kvalitet i højsædet, og sørger for at hjælpe kunden på rette vej med type af container, mål og andet, som ikke altid er ligetil for alle og enhver. ALPHA Containers har stor ekspertise indenfor specialindrettede containere, og har opereret med alt fra ungdomsboliger til laboratorier. Den generelle indstilling hos ALPHA Containers er, at der stort set ikke er nogen begrænsninger for hvad man kan bruge en container til. Derfor er der blandt medarbejderne en stor åbenhed til stede overfor alle former for alternativ brug af containere. ALPHA Containers når ud til et bredt kundesegment, som har flere forskellige formål til brug af containere.

”Hos ALPHA er vi stolte af at kunne levere containere til stort set alle formål og brancher. Det er en fornøjelse at se, at brug af containere nytænkes, således containere kan bruges på forskellig vis og skabe værdi for flere erhverv på en nyttig måde,” fortæller Tina Ruskjær, direktør for ALPHA Containers.

Rummelige high cube containere

Det kan synes besværligt at skulle komprimere større former for indretninger ind i en normal standard container. Det er blandt andet årsagen til, at Kemira har valgt at benytte sig af de rummelige high cube containere. High cube containere egner sig ofte godt til containere, der skal specialindrettes. I en high cube container er der nemlig 30 cm. højere til loftet, hvilket kan være praktisk i en container, hvor der også skal være plads til indretning. Ved at vælge en high cube container, har Kemira formået at få plads til lagertankene.

High cube containere er naturligvis også nyttige til at opbevare høje varer, såsom store vinduer eller døre. En isoleret high cube container kan også være hensigtsmæssig, da isoleringen godt kan tage lidt af pladsen i en container. En isoleret high cube container sikrer dermed, at der er nok plads. High cube containere kan altså være en ideel løsning, hvis blot man har brug for lidt ekstra opbevaringsplads. For at sætte det i perspektiv kan en 20’ high cube container indeholde 12 EUR-paller, hvor den populære 20’ standard container kan indeholde 11 EUR-paller. Man får dermed noget mere plads i high cube containere end i en standard container, hvilket kan være optimalt i tilfælde af at man har høje møbler, andet omfattende inventar eller flere flyttekasser, der skal stables.

Har du også brug for ekstra opbevaringsplads, eller har du nye anvendelsesmuligheder i tankerne til en specialindrettet container? ALPHA Containers’ store udvalg af containere kan findes på ALPHA Containers’ hjemmeside. Du kan også ringe ind til ALPHA Containers’ medarbejdere og modtage rådgivning og hjælp til hvilken container, der tjener dét formål, du har brug for. Du finder vores kontaktoplysninger ved at klikke her.

Fem gode grunde til at vælge os

Indhent tilbud

    persondatapolitik.
    Send mig brochuren

      Få et uforpligtende tilbud

      Modtag et godt tilbud allerede i dag. Alle priser er eksklusiv moms. Oplyste data bruges udelukkende til at svare denne forespørgsel.

      persondatapolitik.
      Send