ALPHA Containers bliver en del af global virksomhed
PRESSEMEDDELELSE
Tirsdag den 31. januar 2023 blev ALPHA Containers A/S opkøbt af TITAN Containers A/S, og ALPHA Containers bliver dermed en del af den globale virksomhed TITAN Containers, som har hovedsæde i Taastrup. ALPHA Containers fortsætter under eget navn, og virksomheden drives videre fra kontoret ved Aarhus Havn.
Tina Ruskjær, som er Regional Manager – tidligere ejer og direktør – i ALPHA Containers, siger:
“Vi havde i knap et års tid gået og overvejet, om det var tid til at blive en del af noget større. Da vi begyndte dialogen med TITAN Containers, var det åbenlyst, at både tidspunktet og kemien var rigtig, og at TITAN Containers var den oplagte køber. Jeg er stolt af vores rejse indtil videre og glæder mig virkelig meget til næste kapitel sammen med de mange dygtige TITAN-medarbejdere rundt omkring i hele verden. Når vi nu er en del af en global virksomhed, kan vi fokusere endnu mere på vores kerneydelser, som blandt andet er containere i topkvalitet, kundeservice og ikke mindst hurtig levering – fordi vi nu får adgang til markant flere containere, depoter og lastbiler. Alt sammen til fordel for kunderne.”
Også ejer og direktør i TITAN Containers Layland Barker er glad for den nye handel:
“Jeg er mere end taknemmelig for, at opkøbet faldt på plads. Jeg ved, at vi nu står endnu stærkere på det danske marked, og sammen kommer vi til at øge vores markedsandel i Danmark yderligere. Tina og resten af ALPHA-teamet har ydet en fremragende indsats gennem mange år, og deres tilgang til kundeservice, ordentlighed og kvalitet passer som fod i hose med vores værdier hos TITAN Containers. Nogle meget spændende år venter os, det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Et stort velkommen til Tina og resten af de dygtige ALPHA-medarbejdere skal lyde fra mig og hele TITAN-familien. Vi er nemlig som en familie hos TITAN, og derfor var det også vigtigt for mig, at værdierne hos både køber og sælger er præcis de samme”.
Fra venstre: Sevgyl Abdulovski, Layland Barker, Tina Ruskjær og Anders Kold Ruskjær
En stærk position i det jyske var afgørende
Netop ALPHA Containers’ position på især det jyske marked var afgørende for, at TITAN Containers så muligheder i at købe ALPHA Containers.
Direktør i TITAN Containers, Layland Barker, siger:
“ALPHA Containers har en stærk position i det jyske, hvor TITAN Containers for nylig har investeret i en stor grund i Kolding. Her skal der blandt andet bygges depot, værksted til indretning af specialløsninger og lokationen bliver samtidig base for flere lastbiler, som skal fragte de mange containere til kunder i det jyske primært.”
Group CFO hos TITAN Containers Sevgyl Abdulovski tilføjer:
“Vi har afsøgt markedet i Danmark for mulige opkøb for at sætte ekstra turbo på vores vækstplaner i Danmark, som især omhandler øget containerflåde til udlejning og markant stigning i omsætning. Ret tidligt i processen blev det tydeligt for os, at ALPHA Containers var den helt rigtige virksomhed at invitere til en kop kaffe – bl.a. på grund af deres position i det jyske marked”.
Parterne ønsker ikke at oplyse købsprisen.
Om ALPHA Containers A/S:
ALPHA Containers har fokus på udlejning, salg og specialindretning af containere til både private og erhverv i Danmark. Virksomheden har eksisteret siden 1998. ALPHA Containers modtog i 2022 en Børsen Gazelle-pris.
Om TITAN Containers A/S:
TITAN Containers er både i Danmark og globalt en stor spiller inden for udlejning og salg af containere. De har kontorer i 20 lande, har knap 200 ansatte og mere end 60.000 containere. Virksomheden er grundlagt af direktør Layland Barker.
For yderligere information og spørgsmål:
Tina Ruskjær
Regional Manager, ALPHA Containers
Telefon: 22 99 55 20
E-mail: [email protected]
Layland Barker
Grundlægger og direktør, TITAN Containers
Telefon: 28 74 58 32
E-mail: [email protected]
Sevgyl Abdulovski
Group CFO, TITAN Containers
Telefon: 40 19 58 07
E-mail: [email protected]
www.titancontainers.dk www.titancontainers.com rel=”nofollow”