Men hvad nu, hvis du ikke er så vild med, hvordan den ser ud? Eller hvis du bare gerne vil sætte dit eget præg på den? Så er mulighederne heldigvis mange. 

Du kan nemlig skjule containerens blå og bølgede ydre ved at give den en ny facade – ved at beklæde den, som man siger på fagsprog.

I blogindlægget her ser vi nærmere på, hvordan du gør, og hvad du kan beklæde den med – og så skal vi også et smut forbi en vigtig ting, du skal holde dig fra, hvis du vil ændre udseendet på en lejet container.

Lad os starte med at se nærmere på de mange muligheder, du har, hvis du gerne vil give din container et nyt udseende.

TRÆ, ALUMINIUM ELLER MÅSKE BAMBUS? DU HAR ET HAV AF MULIGHEDER

Det er lidt en kliché at sige det, men det er faktisk rigtigt: Det er kun din fantasi, der sætter grænser for, hvordan din container kan komme til at se ud. 

Du kan for eksempel beklæde den med:

  • Brædder
  • Stål
  • Aluminium
  • Mursten
  • Krydsfiner
  • Fibercement
  • Bambusrør
  • Træpaller.

Og måske brædderne eller krydsfineren skal males i din yndlingsfarve? Eller en farve, der passer endnu bedre til omgivelserne, når du er færdig? Det er også en mulighed.

Men hvis det udelukkende er den mørkeblå farve på containeren, du ikke er så vild med, så skal du vide:  

DU KAN OGSÅ VÆLGE EN CONTAINER I EN ANDEN FARVE

Langt de fleste containere er mørkeblå – det er standardfarven på en container. 

Men de bliver også lavet i en del andre farver. Så måske en anden farve er den rigtige løsning for dig – i stedet for at skulle til at beklæde containeren? 

Hos ALPHA Containers har vi – udover mørkeblå – også de her farver på lager:

  • Lyseblå
  • Hvid
  • Grå
  • Rød
  • Grøn. 

EN VIGTIG TING, DU SKAL HOLDE DIG FRA, HVIS DU VIL ÆNDRE UDSEENDET PÅ EN LEJET CONTAINER

Hvis du er handy og selv har mod på at gå i gang, er det relativt nemt at komme i gang med at style din container. 

Men der er en vigtig ting, du skal holde dig fra, hvis du lejer containeren:

Lejer du, må du ikke montere den nye beklædning direkte på containeren. Altså for eksempel må du ikke bore huller i den for at montere brædder. Du skal nemlig levere containeren tilbage i den samme stand, som du fik den i.

Det havde du jo nok allerede regnet ud, men vi har taget det med her for en sikkerheds skyld? 

Ejer du containeren, har du selvfølgelig frit spil og kan montere beklædningen, som du vil. Du skal dog have in mente, at containeren falder i værdi, hvis du for eksempel laver huller i den med en boremaskine. 

Lad os kigge på, hvordan du kan gå til værks uden at bore i containeren.

SÅDAN GIVER DU DIN CONTAINER ET NYT LOOK (UDEN AT BORE I DEN)

Løsningen er enkel:

Du bygger et ‘skelet’ omkring containeren, som du derefter kan montere beklædningen på. På den måde undgår du at bore i den.

For eksempel kan du bygge skelettet sådan her, hvis det er til en container (standard), der er 6,06 m lang:

  1. Grav 6 stolper ned i jorden på hver side af containeren med cirka en meters mellemrum (stolperne kan evt. være 7,5 x 7,5).

Stolperne på hver side af containeren skal stå over for hinanden. Og de skal rage lidt op over containeren, så du kan du forbinde dem (også med stolper).

På den måde sikrer du, at de lodrette stolper på hver side af containeren står stabilt og ikke vælter.

2. Herefter er du klar til at bore brædder (for eksempel 2 x 10 cm) på stolperne – og de skal ligge vandret i 4 ‘linjer’ og nå fra den ene til den anden ende af containeren.

Den ene ‘linje’ skal du bore på stolperne forneden. En anden foroven. De to resterende borer du så på imellem dem.

Det samme gør du i den ende af containeren, hvor der ikke er døre. Og voila:

3. Nu er skelettet omkring containeren klar til, at du sætter hvilken som helst beklædning på det. Så hvad skal det mon være? Træ, aluminium eller måske paller?

Hvis du også gerne vil skjule de to containerdøre, så er det bare med at få sat et par hængsler på hver af træstolperne ved dørene.

Derefter kan du bygge to døre og skrue dem på – og så beklæde dem.

Psst! Har du tjek på, hvad containeren skal stå på, så den står stabilt? Hvis ikke, er disse 4 materialer gode at stille den på. 

DU KAN OGSÅ HYRE EN LOKAL TØMRER – ELLER VI KAN HJÆLPE DIG MED ET TELEFONNUMMER

Er det ikke lige dig at køre i byggemarkedet og gribe fat om boremaskinen? Så kan du skyde genvej og alliere dig med den lokale tømrer. 

Du er også altid velkommen til at ringe til os på 70 210 124 – så kan vi formidle en kontakt til en af vores mange samarbejdspartnere landet over, som kan hjælpe dig i mål med at give din container et nyt look.

SPØRGSMÅL?

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at tage fat i os, uanset om det er vedr. leje af container, køb af container eller beklædning af container. Vi er aldrig længere væk end et opkald til 70 210 124 eller en mail til [email protected]. Og glæder os til at hjælpe dig.

Du kan også slå et smut forbi vores FAQ (ofte stillede spørgsmål) eller måske du vil vide mere om mulighederne for containerindretning.

Vi leverer containere i hele landet

Fra Gedser til Skagen

VI LEVERER I
HELE DANMARK

Uanset hvor du bor, kan vi levere en container til dig. Og med mere end 30 depoter rundt omkring i landet, er vi aldrig langt væk – det betyder susende hurtig og ikke mindst billig levering (du kan se depoternes placering på kortet).

Giv os 1-2 hverdage, så står containeren hos dig ?

FORTÆL MIG MERE

Tina Ruskjær, ALPHA Containers

Tina Ruskjær – kunderådgiver og Regional Manager hos ALPHA Containers

Ringer du til os, er det ofte Tina Ruskjær, du får i røret. Hun har nemlig mange års erfaring med containere og kan rådgive dig grundigt ud fra sin store viden.

Uanset om du skal leje, købe eller har brug for en specialløsning – så kan Tina hjælpe dig med at finde den helt rigtige container til dit behov.

Regional Manager med stor viden og erfaring inden for containerbranchen hendes ekspertise strækker sig fra leje og køb af containere til avanceret containerindretning..

Tina er anerkendt for sin evne til at tackle selv de mest udfordrende og komplekse opgaver – til både privat og erhverv.